En del af Reitan

7-Eleven er Skandinaviens førende convenience-kæde og har været i Danmark siden 1993. I dag har Reitan Convenience mere end 400 7-Eleven butikker, hvoraf 175 af dem er placeret i Danmark. Med mere end 70.000 butikker verden over er 7-Eleven verdens største convenience- og franchisekæde. Som en del af den norske Reitangruppen driver Reitan Convenience Denmark 7-Eleven i Danmark. Reitangruppen ejer også REMA1000, UNO-X og kioskkæderne Narvesen og Pressbyrån i Norge og Sverige. Derudover omfatter Reitangruppens portefølje kioskkæder i Finland samt de tre baltiske lande. Denne internationale tilstedeværelse sikrer en bred vifte af nemme løsninger og service på farten i hele Norden og Baltikum.

Vores otte værdier

Vi rendyrker vores forretningsidé
Vi holder høj forretningsmoral
Vi skal være gældfri
Vi skal motivere til vinderkultur
Vi tænker positivt og offensivt
Vi taler med hinanden - og ikke om hinanden
Kunden er vores øverste chef
Vi vil have det morsomt og lønsomt

Convenience i verdensklasse

I 1927 begyndte Joe C. Thompson det, der skulle blive til 7-Eleven-eventyret, med åbningen af Southland Ice i Dallas, Texas. Oprindeligt solgte han isblokke til nedkøling af mad, men med hans udvidede åbningstider begyndte han også at tilbyde brød, mælk og æg. Dermed blev verdens første convenience-butik skabt!

I 1946 fik kæden sit ikoniske navn, 7-Eleven, for at afspejle den lange åbningstid. Mange af vores butikker har sidenhen udvidet servicen yderligere og har nu døgnåbent for at imødekomme kundernes behov.

Hos 7-Eleven er vi dedikerede til at levere Quality Convenience. Vores mål er at opfylde dine behov for kvalitetsprodukter, der passer til en sund og aktiv livsstil. Derfor tilbyder vi et bredt udvalg af produkter af høj kvalitet – inklusiv sunde alternativer – uanset om du er på farten eller ej.

Vi er stolte af vores præstationer, og i 2019 blev vi kåret som verdens bedste convenience-koncept. Denne anerkendelse arbejder vi hver dag for at leve op til.

Find butik

Den Danske model

Siden 7-Eleven åbnede sin første butik i Danmark i 1993 på Trianglen i København, har vi været en del af verdens største convenience-koncept. Vores primære mål er at tilbyde lynhurtig service, god kvalitet, friske og sunde alternativer samt etisk ansvarlighed i alle vores butikker. I dag har vi 175 butikker spredt over hele landet, fordelt på vores tre kædeben: City, DSB og Uno-X. Derudover er vi tilstede på 5 hospitaler og vandt i 2022 tenderen i lufthavnen, hvor vi i dag har 12 7-Eleven butikker samt 89 7-Eleven GO, hvilket sikrer, at vi er tilgængelige for vores kunder, uanset hvor de befinder sig.