7-ELEVEN DK HISTORIE

Vi åbnede den første 7-Eleven butik i Danmark på Trianglen i København i 1993. I dag er der omkring 190 butikker, og der er hele tiden flere på vej. Butikkerne er primært beliggende i København, Århus, Aalborg og Odense, men 7-Eleven konceptet vinder også indpas i landets mindre byer, på servicestationer langs vejene, på Kystbanen og på togstationer.

I Danmark er det Reitan Convenience Denmark A/S, som er licensindehaver af 7-Eleven konceptet.

7-Eleven Danmark er en del af norske Reitangruppen, som med bl.a. REMA 1000, minikioskerne Narvesen i Norge og Pressbyrån I Sverige er en af Skandinaviens ledende aktører inden for dagligvare- og conveniencehandel.

7-Eleven fokuserer på behovet fra de travle kunder ved at tilbyde et bredt sortiment af friske madvarer, købmandsvarer, unikke produkter, som kun kan købes hos os samt diverse serviceprodukter til rimelige priser.

Danskerne har fået mere travlt med job, venner, familie, idræt, hus, have osv. Det giver mindre tid til de daglige indkøb i supermarkedet. Dagligdagen er blevet mere uforudsigelig – eller rettere sagt – vi er blevet mere spontane i vores livsstil, og derved ændrer vores indkøbsmønstre sig også. Et af 7-Elevens fokusområder er derfor også at følge med udviklingen og tidens trend, for hver dag – hele døgnet – at kunne tilfredsstille nutidens forbruger i by, på land, langs vejene og på togstationerne

© 7-ELEVEN DANMARK