Hvad er franchising?

Et franchise er en tilladelse – en tilladelse til at andre bruger ens navn eller brand til at tjene deres egne penge.

Det starter typisk i det små: Nogen har fået en god idé og starter en forretning på det. Efterhånden som successen vokser, vokser behovet også for udvidelser og nye afdelinger. Det kan man så vælge at håndtere på flere måder. Enten med helt traditionelle filialer styret og ejet fra centralt hold – eller måske med en franchiseløsning.

I en franchiseløsning er der i bund og grund kun to parter: franchisegiver og franchisetager. Franchisegiveren er et stort firma, som fx 7-Eleven, franchisetageren er den person, der får tilladelsen til at tjene penge under det store firmas navn. Den vigtigste forskel – og fordel – ved franchiseløsningen er, at franchisetageren ejer sin forretning. Han eller hun er selvstændigt erhvervsdrivende og dermed direktør i sit eget firma.

Franchisegiveren indgår en kontrakt med franchisetageren. Heri beskrives de formelle rammer for deres gensidige samarbejde. For eksempel hvad franchisegiveren har af ansvar og forventninger, hvad franchisetageren har af muligheder og forpligtelser, samt hvad der er de økonomiske målsætninger og succeskriterier.

Der er klare fordele for franchisetager. Man er selvstændig og har selv ansvaret for, at forretningen bliver en succes, men da man overtager forretningens navn fra en stor kæde, er man allerede kendt fra første dag. Alle ved, hvad de kan regne med at finde i ens forretning, hvilke varer, hvilke tilbud, hvilken service. Man har et forspring i markedet fra første dag.

Der er klare fordele for franchisegiver. I stedet for at ansætte en butiksansvarlig, indgår man en aftale med en selvstændig erhvervsdrivende, som er mere motiveret og optaget af, at alting går godt, da det jo er franchisetagers egen forretning. På den måde sikrer franchisegiver sig, at brandet løbende bliver båret videre af de bedste kræfter i branchen.

Det er derfor ingen tilfældighed at franchising er blevet så udbredt en fænomen. Det er en win-win situation.

Som koncept er 7-Eleven i dag det største franchisesystem i landet og vi er medlem af Danske Kæder www.danskekæder.dk . Vores medlemsskab åbner gode muligheder for at udveksle både gode og ikke så gode erfaringer med andre aktører fra den danske detailbranche, som er en styrke for os i bestræbelserne på hele tiden at udvikle konceptet.

Fordelene ved at være franchisetager i 7-Eleven

Franchising kan gøres på flere måder. Hvert selskab har bygget sit eget system op. Det er dét, man fastsætter i kontrakten, og det er dét, man som franchisetager skal vurdere sin kommende franchisegiver på. Så lad os se på, hvad 7-Eleven kan tilbyde dig som franchisetager.

Hos 7-Eleven siger vi, at franchising er frihed under ansvar – en balancegang mellem frihed og system. Vi tror på, at hvis vi giver dig mere frihed, bliver du mere motiveret og får nemmere ved at leve op til dit ansvar som franchisetager. Derfor er vores franchisesystem i høj grad baseret på gensidig tillid.

Den indledende investering

Når du overtager en 7-Eleven forretning, skal du lægge et indskud på 300.000 kr. De ca. 3.000 kr. går til etablering af dit eget ApS, og det resterende beløb er din forretnings egenkapital. Sammenlignet med andre franchises er dette startbeløb meget lavt.

Vi sætter det lavt, fordi vi tror på dem, vi ansætter. Vi mener ikke, at det er disse penge, der kommer til at afgøre om du bliver en god franchisetager eller ej. Om du skal låne 1 eller 2 millioner eller kun 300.000 kr. i banken skal ikke være din motivation for at blive franchisetager hos 7-Eleven. Du skal blive franchisetager hos os, fordi du brænder for at banke en succes på benene og fordi du mener, du har noget godt at bidrage med til et af verdens stærkeste brands.

Selvstændig, men ikke alene

Som franchisetager hos 7-Eleven bliver du en del af et meget stort netværk. Dels selvfølgelig på internationalt niveau – 7-Eleven er en af verdens største detailkæder, men især på en mindre skala. I 7-Eleven Danmark mødes franchisetagerne løbende med hovedkontoret for at dele erfaringer, diskutere strategi og komme med gode idéer til hinanden. Vi snakker med hinanden – ikke om hinanden.

Du kommer med i inderkredsen af franchisetagere, der har arbejdet deres butikker op til solide successer, som kender branchen og ved hvor hårdt arbejde, der skal til. Der er altid nogen, du kan spørge, hvis du er i tvivl – og alle vil være interesserede i at hjælpe dig, for når man er en del af en kæde, er den ene forretnings succes afhængig af den andens. Hjælper man andre, hjælper man også sig selv. Så ja, det er din forretning, du er direktør, men du er heldigvis ikke alene.

Stærke kræfter i ryggen

7-Eleven i Danmark er drevet af Reitan Convenience DK (en del af norske Reitangruppen). Det vil sige, at det er Reitan Convenience DK der har rettighederne til at drive 7-Eleven brandet i Danmark og resten af Skandinavien. Reitan Convenience DK er en stor organisation og en topprofessionel spiller på detailområdet. Udover 7-Eleven driver Reitangruppen også REMA1000, de to kioskkæder Narvesen i Norge og Pressbyrån i Sverige samt YX og Uno-X kæden.

For dig betyder det, at du får et tæt samarbejde med en erfaren partner, der kender hvert hjørne og hver krog af det skandinaviske marked. Vi assisterer dig løbende på alle relevante områder – og du kan overlade de lidt kedeligere opgaver som fx regnskab til os, så du kan koncentrere dig om din øverste chef: kunden.

Du kommer også til at nyde godt af Reitan Convenience DK´s gode indkøbsaftaler. Vi har nogle af de bedste indkøbere i branchen, så du kan få et både dækkende og inspirerende sortiment på hylderne. Vi finansierer dit varelager og inventar (du kan læse mere om forrentningen af denne finansiering i afsnittet “Udgifter og indtægter” ). Og sidst men ikke mindst sørger vi for, at du får en solid oplæring i butiksdrift, så du er ordentligt klædt på til at stå på egne ben.

Del af en succeshistorie

7-Eleven er en vinderkultur. Vi plejer at sige, at vi både er kollegaer og konkurrenter på samme tid – og det er det, der giver os det drive, der skal til for at blive succesfulde. Vi tør fejre vores sejre, og vi rejser os efter nederlag. Alle franchisetagere er del af et team med de samme interesser og mål. Vi hviler ikke på laurbærrene, men skaber rum for nye ideer og innovative tanker. Det er det, der gør os anderledes.

7-Eleven Danmark er dén 7-Eleven, der klarer sig bedst i hele verden. Det er os, de andre lande kigger over skulderen, når de vil have opskriften på succes. For det er os, der skubber flest grænser, vi tør gøre tingene anderledes, vi hviler ikke på laurbærrene. Og det er dét fællesskab og dén ånd, du bliver en del af. Du kommer til at blive en aktiv spiller, der skal være med til at definere, hvad 7-Eleven er og hvad det skal være i fremtiden. Med andre ord: 7-Eleven er, hvad du gør det til.

Work hard, play hard

Det er hårdt arbejde at være franchisetager – det vil vi ikke lægge skjul på. Det er ikke alle, der er egnet til jobbet. Som øverste chef for din forretning er det jo dig, der har ansvaret for at hyre og fyre, for at kunderne er tilfredse, medarbejderne motiverede, hylderne fyldt op, butikken ren og for at der er nogen til at tage nattevagten – og det kan sagtens blive dig.

Fordelene opsummeret

Til gengæld er der også en gulerod. Det er muligt at tjene godt allerede dit første år som franchisetager. Når balancen mellem tillid og ansvar bliver nået, er der ingen andre franchisesystemer, der genererer så gode resultater i forhold til kapital og risiko.

Vi ridser her kortfattet fordelene ved at være franchisetager hos 7-Eleven op:

  • Lille investering, stor tillid
  • Verdensberømt brand
  • Del af et vinder-team
  • Fordeling af omkostninger
  • Reitan Convenience DK’s skandinaviske spidskompetencer
  • Grundig oplæring i drift og styring
  • Løbende sparring og rådgivning
  • Unikt produktudvalg, gode indkøbsaftaler og fælles markedsføring
  • Mange kollegaer – du er aldrig alene
  • Regnskab håndteret af Reitan Convenience DK
© 7-ELEVEN DANMARK