7-ELEVEN CORPORATE HISTORIE

Det var 7-Eleven, som indførte convenience-konceptet. 7-Eleven blev grundlagt i 1927 under navnet Southland Ice i Dallas, Texas. Oprindeligt startede man med at sælge isblokke til madvareafkøling og begyndte siden hen at tilbyde kunderne mælk, æg og brød på søndage og om aftenen, når købmandsforretningerne var lukket. Det nye forretningskoncept betød tilfredse kunder og øget omsætning. Conveniencehandelen blev hermed født.

Firmaets første conveniencebutikker hed Tote´m og havde en totempæl som varemærke. I 1946 ændrede kæden navn til 7-Eleven, som afspejlede butikkernes udvidede åbningstid fra klokken 07.00 – 23.00 alle ugens dage. Senere blev åbningstiderne igen udvidet til 24 timer i døgnet i langt de fleste butikker verden over.

Hvad er Convenience?

Convenience er en luksus, der har til formål at spare forbrugeren tid og frustration. En convenience-butik sparer forbrugeren for et stop eller en separat tur til købmanden.

Convenience er et begreb, som vinder stadig større udbredelse og opmærksomhed. Begrebet er brugt og kendt i dagligvarebranchen ude i den store verden og langsomt på vej til at blive et almindeligt ord/begreb i Danmark.

© 7-ELEVEN DANMARK